Nye indlæg

 

Kæmpesejr over Fjordager

Skrevet af HBR
14-03-2015 15:52
Efter et par ugers pause fra testkampene, var B1909's DS-tophold atter i aktion lørdag. Her blev naboerne fra Fjordager kørt over med hele 7-0!

De røde sad tungt på det hele i første halvleg, på den hårde og lidt ujævne jord/græs-bane i Seden. Værterne fra Fjordager, som til dagligt frister en lidt anonym tilværelse i Albaniserien, var yderst sjældne gæster hos keeper Skovly i nier-målet. Omvendt var der tænding på de offensive folk hos de røde, som med scoringer af Edo, Nicolas, Luth og Mou, kunne bytte halvdel foran med 4-0. Med lidt større præcision i afslutningerne, kunne cifrene nemt have heddet 6-0 eller 7-0.

Nierne slap lidt på tøjlerne i anden omgang, selvom de røde fortsat styrede kampen sikkert. Fjordager kom retfærdigvis frem til nogle pæne angreb, men rigtig farligt blev det aldrig. Derimod viste 09 kynisme i den modsatte ende, og nettede - trods de løse tøjler - tre gange yderligere. Målene blev signeret af Rasmus Andersen, Edo og Jacob Rasmussen.

B1909 var uden Christian Gjørtsvang, Lasse Plato, Burana Saenkham, Mathias Wiingaard og Emil Thomsen.

Fjordager IF (AS) - B1909              0 - 7       (0 - 4)
Mål:
0-1 Edo (14.)
0-2 Nicolas Jørgensen (32.)
0-3 Jacob Mouritsen (40.)
0-4 Jesper Luth (41.)
0-5 Rasmus Andersen (70.)
0-6 Edo (74.)
0-7 Jacob Rasmussen (90.)
Tilskuere: Ca. 60 i Seden.

Startopstilling:
Målmand: Steffen Skovly.
Forsvar: Junior Gensø, Nicolaj Just, Rasmus Mariager, Kasper Baden.
Midtbane: Søren Lærche, Morten Dyg, Jacob Mouritsen, Nicolas Jørgensen, Jesper Luth.
Angreb: Edo.

Indskiftninger:
Nicolaj Just ud, Andreas Bebe ind (32.)
Morten Dyg ud, Jacob Rasmussen ind (32.)
Junior Gensø ud, Rasmus Schuster ind (62.)
Jacob Mouritsen ud, Rasmus Andersen ind (62.)
Rasmus Mariager ud, Nicolaj Just ind (62.)
 

Kategori: Nyheder

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
B.1909 SUPPORT Postadresse: Gillestedvej 12, DK-5240 Odense NØ