Aktuelt / Kalender

Nye indlæg

 

Flot kamp af reserverne mod B67

Skrevet af HBR
17-04-2014 14:03
B1909's reservemandskab rejste sig på flotteste vis, da holdet torsdag formiddag skulle vaske nederlaget mod OKS af sig, under besøget hos rækkens suveræne tophold, B67.

Dagens værter styrer sikkert mod avancement til Serie 1, hvor holdet under cheftræner Thomas Bengtsons ledelse, er kendt for sit direkte spil. Når man samtidig krydrer holdet med unge profiler og rutinerede kræfter, som eksempelvis den tidligere FCFYN-stjerne, Frank Andreasen, så peger cocktailen klart opad.

B1909 spillede dog en yderst godkendt kamp, med en forstærket trup, bestående af velkendte navne som Martin Skovly, Simon Laursen og den hjemvendte keeper, Per Hansen. Samtidig har holdet i Patrick Nielsen en uhyre farlig angriber i front.

B67 kom noget ufortjent på 1-0 i kampens indledning, og trods et fint spilovertag til de røde, så var det også stillingen ved pausen. I anden halvleg besatte Kasper Bærentsens tropper nærmest B67's banehalvdel, og en udligning lå længe i luften. Desværre skete det typiske i fodbold, nemlig at hjemmeholdet i stedet øgede til 2-0 på en veludført kontra.

Trods dukkerten forsatte det røde pres, og med små ti minutter igen gav det pote, da netop Patrick Nielsen omsatte et straffespark til 1-2. Og blot få minutter senere scorede Nielsen igen, og udlignede dermed til kampens resultat; 2-2.

Ud fra stillingen i rækken er 2-2 på udebane mod topholdet bestemt godkendt, selvom torsdagens indsats bestemt rakte til mere. B1909 spillede en fornem kamp, hvor man ikke kunne se, at B67 er tophold, hvilket bestemt var de rødes fortjeneste.
 
 
 

Kategori: Nyheder

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 

Kalender

B.1909 SUPPORT Postadresse: Gillestedvej 12, DK-5240 Odense NØ