Nye indlæg

 

Munk: Endnu flere mål og oprykning!

Skrevet af HBR
20-03-2014 16:32
Albaniseriens topscorer er tilbage i B1909, efter en kort afstikker til Næsby, hvor forsøget på at spille sig på 2. divisionsholdet blandt andet blev ødelagt af flere småskader.
 
B.1909 SUPPORT har talt med Mathias, og budt ham velkommen hjem til det røde fort.
 
-Det har været en turbulent opstart for mig, med klubskifte frem og tilbage, men mest af alt skader der har holdt mig ude. Jeg er dog ved at være fit og føler jeg har taget den rigtige beslutning ved at vende tilbage til 09erne, udtaler Munk om sin situation - og fortsætter:
 
-Min rolle på holdet vil være den samme som den altid har været. Jeg er stadig den samme spiller. Trænere, supportere og medspillere kan forvente en benhård indsats fra min side, ligemeget hvem modstanderen er. Når det er sagt vil jeg love, at jeg vender tilbage med endnu flere mål end I tidligere har set.
 
På spørgsmålet om B1909's chancer for oprykning, siger Mathias:
-Jeg ser mulighederne for os i foråret som værende super gode, og jeg er helt sikker på at vi vinder rækken. Jeg har iøvrigt set at der kan hentes odds 1.70 på os som vindere af rækken, til dem der gerne vil tjene nemme penge, slutter klubbens hjemvendte angriber.
 
Foto: Kurt Bebe
 

Kategori: Nyheder

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
B.1909 SUPPORT Postadresse: Gillestedvej 12, DK-5240 Odense NØ