Nye indlæg

 

Reserverne i unødvendigt nederlag

Skrevet af HBR
11-04-2014 22:11
B1909's reservemandskab tabte fredag aften et vigtigt skridt, i bestræbelserne på, at hænge på i toppen af Serie 2, da holdet hjemme på Gillestedvej tabte med 3-4 til OKS.

Gæsterne, som er placeret lige over nedrykningsstregen, førte overraskende med 2-0 indtil midt i 2. halvleg, inden Amil Elezovic bragte spænding tilbage i opgøret. Desværre kom OKS'erne kort efter foran med 3-1, og så virkede den kamp afgjort.

Men med godt ti minutter igen, reducerede Patrick Nielsen til 2-3, inden et flot indlæg fra Elezovic blev omsat til en fortjent udligning. I kampens døende minutter satsede de røde alt, i håbet om en sejr, hvilket i stedet gav gæsterne en afgørende kontra, som resulterede i scoringen til facit 3-4.
 
 

Kategori: Nyheder

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
B.1909 SUPPORT Postadresse: Gillestedvej 12, DK-5240 Odense NØ