Nye indlæg

 

Målscorer Nicolas: -'Dårligste kamp siden Marienlyst'

Skrevet af HBR
13-04-2014 09:16
B1909 vandt lørdag med 1-0 hos TPI, og konsoliderede dermed førstepladsen i Albaniserien. Men trods sejren, så er matchvinder Nicolas Jørgensen langt fra tilfreds.
 
-'Jeg synes at vi spiller noget nær det dårligste siden Marienlyst-kampen. Om det så er fordi vi tager for let på tingene, da de bliver 10 mand, skal jeg være usagt, men kønt var det ikke', udtaler den røde målscorer.
 
Unge Jørgensen giver dog også modstanderen en del af æren for, at nierne aldrig fandt tilbage til det velkendte høje niveau, efter scoringen til 1-0:
-'Jeg vil så også give stor cadeau til TPI! Det var ikke til at se de blot var 10 mand, tværtimod. Stor ros til dem, de skal nok få mange point'.

-'Man sidder med en blandet følelse efter kampen. Men omvendt er det sådanne sejre der giver mesterskaber', slutter Nicolas, som samtidig takker for opbakningen i Paarup Parken, på vegne af hele truppen.
 
Kurt Bebe har taget en række flotte fotos fra kampen, som kan ses via dette link.
 
Arkivfoto: Kurt Bebe
 

Kategori: Nyheder

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
B.1909 SUPPORT Postadresse: Gillestedvej 12, DK-5240 Odense NØ