Nye indlæg

 

Hyggelig klubaften

Skrevet af HBR
09-05-2014 13:41
Torsdag afholdte B.1909 SUPPORT den første klubaften, som forhåbentlig vil udvikle sig til en tradition, hvor medlemmerne mødes under andre former end til hverdag.
 
Et par håndfulde deltog denne første gang, hvor vi startede ud med fællesspisning, i form af biksemad med spejlæg ad libitum, leveret af klubbens restaurant. Ganske fremragende, som altid hos Malene Finsen!
 
Efterfølgende tog vi hul på 'Dysten', som er tænkt som en løbende turnering, hvor deltagerne dyster i forskellige former for spil, og overfører de indsamlede point til de kommende klubaftener. Torsdag spillede vi en poolturnering, og hér vandt Lars Kingo, som dermed overfører maksimumpoint til næste gang. Tanken er at vi spiller forskellige spil fra gang til gang, hvilket betyder, at vi næste gang spiller noget andet, eksempelvis dart.
 
Udover pool, fik vi også set topopgør på storskærm, nemlig Superligakampen mellem Brøndby IF og FC Midtjylland. Ligeledes blev der strikket, drukket øl og vand, samt hyggesnakket om stort og småt :-)
 
Billeder fra klubaftenen kan ses her.
 

Kategori: Nyheder

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
B.1909 SUPPORT Postadresse: Gillestedvej 12, DK-5240 Odense NØ