Nye indlæg

 

Bustur: Skal du med til Ærø?

Skrevet af HBR
09-08-2014 17:54
B.1909 SUPPORT arbejder i øjeblikket på at arrangere bustur til sæsonåbneren i Danmarksserien, hvor B1909 på udebane skal møde Marstal/Rise. Kampen spilles søndag den 17. august 2014, med kickoff kl. 13.30.
 
Da det er en bekostelig affære at sende folk over de sydfynske vande, har vi brug for forhåndstilmeldinger fra interesserede. Prisen pr. medlem ligger endnu ikke helt fast, men man skal forvente at skulle af med omkring kr. 225,- til 250,-.
 
Busturen er betinget af minimum 20 tilmeldinger, da dette antal betyder, at selve bussen kommer gratis med færgen. Derudover vil der fortsat være personbetaling for overfarten, hvilket er en del af ovennævnte pris.
 
Bindende forhåndstilmelding til Henrik Brandt Rasmussen på tlf.: 40408192 eller mail: hbr@b1909.dk - senest tirsdag den 12. august 2014, kl. 19.09.
 
Såfremt det ikke lykkes at samle minimum 20 deltagere til busturen, vil vi forsøge at arrangere anden form for fælles transport for de forhåndstilmeldte. Nærmere information følger efter deadline tirsdag aften.
 
Arkivfoto: BrandtFOTO
 

Kategori: Arrangementer

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
B.1909 SUPPORT Postadresse: Gillestedvej 12, DK-5240 Odense NØ