Nye indlæg

 

Rød sejr i første test

Skrevet af HBR
27-01-2015 20:36
B1909 besejrede tirsdag aften Oure fra Albaniserien med 2-0, efter 0-0 ved pausen.
Dermed lagde det røde DS-tophold forventet fra start, i den første af en lang række testkampe, frem mod forårspræmieren.
 
Spillemæssigt var det en forholdsvis jævnbyrdig kamp, hvor nierne var mest på bolden, mod en hårdt arbejdende modstander. Men trods megen bevægelse og energi, var det en typisk januarkamp, med mange fejlpasninger og usammenhængende perioder. Men nu er spillerne igang igen, fik løbet en del kilometer, og set styrker og svagheder på dette tidlige tidspunkt.
 
Midterforsvaren Anders Hansen fra FC Sønderborg fik en halvleg, og gjorde et fint indtryk. Det samme gjorde rutinerede Jacob Rasmussen, som er kommet til fra Marienlyst. Han fik de første 45 minutter på den centrale midtbane, og supplerede Dyg og Mouritsen fint. Unge Rasmus Schuster passede godt på højre back-positionen før pausen, og blev afløst af en spændende Ömer Tuncer efter pausen. Tuncer er prøvespiller fra Odense KFUM.
 
Edo bragte de røde foran et kvarter før tid, inden genkomne Mathias Wiingaard lukkede kort før tid. Wiingaard gjorde comeback efter en meget lang skadespause.
 
B1909 var uden skadede Junior Gensø, samt Steffen Skovly og Mathias Just. Desuden blev det meddelt, at Martin Skovly har valgt at stoppe i klubben, efter en sæson med meget lidt spilletid.
 
B1909 - Oure FA 2 - 0 (0 - 0)
Mål:
1-0 Edo (75.)
2-0 Mathias Wiingaard (87.)
Tilskuere: Ca. 30 ved B1909's kunstgræsbane
 
Rødt kort:
Edo, B1909 (85.)
 
B1909's startopstilling i 1. halvleg:
Målmand: Christian Gjørtsvang.
Forsvar: Rasmus Schuster, Anders Hansen, Andreas Bebe, Kasper Baden.
Midtbane: Søren Lærche, Morten Dyg, Jacob Mouritsen, Jacob Rasmussen, Nicolas Jørgensen.
Angreb: Edo.
 
B1909's startopstilling i 2. halvleg:
Målmand: Christian Gjørtsvang.
Forsvar: Ömer Tuncer, Rasmus Mariager, Nicolaj Just, Lasse Plato.
Midtbane: Søren Lærche, Morten Dyg, Jacob Mouritsen, Burana Saenkham, Nicolas Jørgensen.
Angreb: Rasmus Andersen.
 
Indskiftninger:
Søren Lærche ud, Mathias Wiingaard ind (65.)
Morten Dyg ud, Edo ind (71.)
Desuden erstattede Rasmus Schuster den udviste Edo efter 86 minutter.
 

Kategori: Nyheder

Kommentarer

    1 

    Skriv en kommentar

     
    B.1909 SUPPORT Postadresse: Gillestedvej 12, DK-5240 Odense NØ