Nye indlæg

 

Tamt 09-hold tabte stort

Skrevet af HBR
21-02-2015 13:37
B1909 led lørdag et stort nederlag, da Albaniseriens tophold, TPI, sejrede med uhørte 4-0, i testen på Gillestedvejs kunstgræs.

Nierne startede ellers vanligt ud, med mange pasninger og flere store chancer. Edo, Rasmus Andersen og Nicolas Jørgensen havde muligheder i direktørklassen, som burde have givet mål. Men værterne forblev målløse inden pausen.

Selvom B1909 havde et klart spilovertag, så virkede holdet uden idé og sammenhæng, og energien haltede også. Modsat arbejdede gæsterne stenhårdt, og stod stærkt i deres kæder. Så selvom stillingen i forhold til antallet af muligheder let kunne have været 4-2 ved pausen, så var det ikke helt urimeligt, at TPI i stedet førte med 1-0. Rasmus Momme var manden bag gæsternes træffer, som blev sat ind syv minutter før sidebyttet.

Anden omgang blev ganske forfærdelig, set med røde briller. B1909 fandt aldrig frem til det vanlige niveau, og viljen forsvandt i takt med stadionurets fremfærd. Der manglede vilje og energi, sammenhæng mellem intentioner og handlinger - og den normalt så dræbende fart. Spillet var for langsomt og for forudsigeligt.

TPI var derimod ganske aggressive, særligt i halvlegens første del. Derfor må det siges at være helt fortjent, at holdet nettede yderligere tre gange, og dermed tilføjede B1909 et bekymrende stort nederlag. 4-0 til odenseanerne fra NV blev kampens uhørte facit.

B1909 var uden Burana Saenkham, Lasse Plato, Christian Gjørtsvang, Junior Gensø, Andreas Bebe, Mathias Wiingaard og Emil Thomsen.

B1909 - Tarup/Paarup IF           0 - 4     (0 - 1)
Mål:
0-1 Rasmus Momme (38.)
0-2 Mads Juncker (51.)
0-3 Rasmus Momme (70.)
0-4 Simon Hundebøll (87.)
Tilskuere: Ca. 60 på B1909's kunstgræsbane

Gult kort:
Nicolaj Just, B1909 (71.)

Startopstilling:
Målmand: Steffen Skovly.
Forsvar: Nicolaj Just, Rasmus Mariager, Kasper Baden, Rasmus Schuster.
Midtbane: Jesper Luth, Jacob Mouritsen, Jacob Rasmussen, Nicolas Jørgensen.
Angreb: Edo, Rasmus Andersen.

Indskiftninger:
Nicolaj Just ud, Anders Hansen ind (45.)
Jacob Mouritsen ud, Søren Lærche ind (59.)
Rasmus Andersen ud, Morten Dyg ind (59.)
Jesper Luth ud, Nicolaj Just ind (67.)
 

Kategori: Nyheder

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
B.1909 SUPPORT Postadresse: Gillestedvej 12, DK-5240 Odense NØ