Nye indlæg

 

Uafgjort i Sønderborg

Skrevet af HBR
06-04-2015 22:04
B1909 spillede mandag uafgjort 1-1 i Sønderborg, i DS-topopgøret mod de lokale oprykkere. Et resultat som ærgrer de rødes assistenttræner, Rasmus Finsen:

-'Vi kommer jo desværre bagud igen. På den måde gør vi det svært for os selv. Vi må indse at vores modstandere ikke vil ret meget når de møder os, og da først Sønderborg kommer foran, kan de stille sig endnu længere ned og forsvare endnu mere, som de er gode til', indleder den røde assistent.

-'På de baner vi spiller på lige nu, bliver det svært for os, at få sat vores spil som vi gerne vil. Det kræver ofte en ekstra berøring at få kontrol på bolden, og så spiller vi mod et hold som er dygtige til at forsvare sig, når de får tid til at komme på plads. Men ros til drengene for at løfte niveauet i anden halvleg - dér var vi klart bedst', lyder vurderingen fra Finsen.

-'Det bliver helt sikkert afgørende at vi igen kommer bagud. Vi skal til at komme foran i vores kampe, det vil løsne meget op. Med de andre resultater in mente er starten på foråret til at leve med, dog uden at være fantastisk på nogen måde. Lige nu handler det om at kigge frem mod lørdag, hvor FA 2000 gæster Fortet. Vi skal tilbage på sporet i endnu en topkamp, og gøre alt for at hente de 3 point', slutter Rasmus Finsen.

Kurt Bebe har taget billeder fra kampen, som kan ses her.

FC Sønderborg - B1909                 1 - 1     (1 - 0)
Mål:
1-0 Ahmed 'Sumi' Jomar (37.)
1-1 Jesper Luth (79.)
Tilskuere: Ca. 250 på Alsie Express Park

Startopstilling:
Målmand: Christian Gjørtsvang.
Forsvar: Junior Gensø, Andreas Bebe, Rasmus Mariager, Kasper Baden.
Midtbane: Søren Lærche, Morten Dyg, Jacob Mouritsen, Jacob Rasmussen, Jesper Luth.
Angreb: Edo.

Indskiftninger:
Andreas Bebe ud, Burana Saenkham ind (60.)
Jacob Rasmussen ud, Jonas Kaibinger ind (60.)
Rasmus Mariager ud, Rasmus Andersen ind (74.)
 
B1909's assistenttræner Rasmus Finsen (th.), sammen med midtbaneprofilen Jacob Mouritsen.
Arkivfoto: BrandtFOTO

Kategori: Nyheder

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
B.1909 SUPPORT Postadresse: Gillestedvej 12, DK-5240 Odense NØ