Nye indlæg

 

B1909 møder Serie 3-hold i pokalen

Skrevet af HBR
09-04-2015 17:51
Onsdag blev der trukket lod til 2. lokalrunde af DBU Pokalen, den velkendte landspokalturnering. En turnering som B1909 tidligere har vundet to gange.

Som tophold i Danmarksserien var nierne oversiddere i 1. lokalrunde på Fyn, hvor hold fra Albaniserien og nedefter var i aktion. Disse kampe blev afsluttet tirsdag aften.

Ved onsdagens lodtrækning blev B1909 parret med Faldsled/Svanninge, som til dagligt frister en tilværelse i Serie 3. Klubben fra de sydfynske alper ekspederede i første runde Drigstrup BK fra Kerteminde-egnen ud, via en sejr på 2-0.

Pokalkampen mellem Faldsled/Svanninge og B1909 er programsat til tirsdag den 28. april 2015, med kick off kl. 18.15. Kampen afvikles på værternes anlæg ved Svanninge Hallen, lidt nord for Faaborg.
 
 

Kategori: Nyheder

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
B.1909 SUPPORT Postadresse: Gillestedvej 12, DK-5240 Odense NØ