Nye indlæg

 

Burana: -'En lige topkamp venter'

Skrevet af HBR
08-05-2015 09:46
Altid hårdtarbejdende Burana Saenkham forventer en lige topkamp, når et pointpresset B1909-hold lørdag tager imod rækkens DS-duks, Ledøje/Smørum.
 
-'Kampen mod Ledøje/Smørum bliver en meget lige kamp, hvor begge mandskaber kommer til at have bolden lige meget. Det bliver marginaler som kommer til at afgøre kampen, såsom hvem der er mest effektivt til at få bolden i kassen. Det bliver en svær kamp at spille, da Ledøje/Smørum er et godt spillende hold ligesom os, men det er også sådan en kamp jeg ser frem til at spille, da vi får kamp til stregen og samtidig får mulighed for at vise, at vi er med i toppen. Kampen bliver også spændende, da det er en kamp vi skal vinde, hvis vi stadigvæk vil have håb om, at være en del af oprykningen', siger Burana.

-'Stemningen i truppen har været fin, dog med lidt frustration pga. at vi har tabt nogle nemme point, men jeg oplever ikke situation som kritisk. Vi er klar over hvilke ting der skal rettes op på, og det er vi opsatte på at gøre. Hvis vi slår Ledøje/Smørum lørdag, er der stadig gode chancer for, at vi kan spille om oprykningen', vurderer den stærke spiller.

-'Jeg ser rigtig meget frem til at spille en spændende kamp, hvor vi skal spille vores absolut bedste', slutter Burana. Et budskab som supporterne uden tvivl er enige i.
 
Arkivfoto: Kurt Bebe
 

Kategori: Nyheder

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
B.1909 SUPPORT Postadresse: Gillestedvej 12, DK-5240 Odense NØ