Nye indlæg

 

Optakt: Skovly er glad for skiftet til B1909

Skrevet af HBR
21-05-2015 22:24
B1909's reservekeeper, Steffen Skovly, som kom til klubben fra Otterup i vinterpausen, fik ligadebut i søndagens 4-0 sejr i Næsby. Her fortæller han om kampen, hvor han selv fik vist prøver på sit talent, ligesom han ser frem mod lørdagens dyst mod DMI, og hans oplevelse af skiftet til de røde.
 
-'Det var en kamp, hvor vi var spilstyrende fra første fløjt. Vi spiller godt sammen og skaber mange gode chancer, også til mere end de 4 mål vi scorede - men dem gemmer vi bare til næste gang. Jeg synes vi lukker dem godt af nede i forsvaret i hele kampen. Jeg fik et par fine redninger til sidst i kampen, og var rigtig glad for at holde buret rent. Så jeg stod tilbage med en rigtig fed følelse efter kampen, og det var en dejlig debut på DS-holdet for mig', indleder Skovly.

DMI venter lørdag. Hvad bliver det for en kamp?
-'At dømme ud fra tabellen, skulle vi gerne sidde på det meste af spillet, som vi plejer. Men sidst spillede de 1-1 med Ledøje/Smørum, så vi skal bestemt ikke undervurdere dem. Så længe vi spiller vores spil og holder hovedet koldt, skulle vi nok kunne få tre point igen. De har stadig en teoretisk chance for at blive oppe, så jeg er sikker på, at de kommer med alt hvad de har. Så det skal nok blive en god og underholdene kamp', forudser den stærke målmand.

-'Jeg kom til klubben fra Otterup, efter en lille pause på 3 måneder. Jeg følte mig meget velkommen og blev taget rigtig godt imod af alle. Min form var okay, men er blevet bedre med tiden i 1909. Med det noget anderledes spilsystem end hvad jeg kom fra, har det været en stor omvæltning for mig, med et mere boldbesiddende spilsystem, hvor keeperen også skal være en stor del af det opbyggende spil og det høje pres. Mine ambitioner har ikke rigtig noget niveau, såsom række, men kunne godt tænke mig at spille divisionsfodbold en dag. Ellers stræber jeg bare efter at blive bedre og bedre for hver sæson. Efter jeg skiftede klub, har jeg fra dag et af godt kunne mærke, at jeg er kommet til en mere professionel og ambitionsfyldt klub, hvor der er trofaste fans og styr på tingene. Klubben gør alt for os og det er jeg kun taknemmelig for', lyder det fra den yderst sympatiske målmand.
 
Foto: Kurt Bebe
 

Kategori: Nyheder

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
B.1909 SUPPORT Postadresse: Gillestedvej 12, DK-5240 Odense NØ