Nye indlæg

 

Håbet lever: 4-1 over Kalundborg

Skrevet af HBR
06-06-2015 15:19
B1909 vandt endnu en finalekamp på vejen mod 2. division, da de røde lørdag besejrede gæsterne fra Kalundborg med 4-1. Burana Saenkham og Edo sørgede for hjemmeholdets scoringer.

Nierne lagde fremragende ud, og pressede gæsterne med flot angrebsspil. Særligt Edo og Burana var i hopla, og derfor var det nærmest logisk, at begge d'herrer lagde navn til to hurtige træffere. 2-0 til de røde, og stadionuret havde knap passeret ti minutter!

Målene gav tro på tingene, og de næste tyve minutter var med B1909 i teten. Angrebene flød og der var bid i tacklingerne.

Halvlegens sidste kvarter gav til gengæld anledning til en smule uro. Oliver Rasmussen fik reduceret, og da Jonas Kaibinger sidenhen blev skadet - hvorved de røde spillede med ti mand under hans behandling - kom værterne under et mindre pres. Heldigvis holdt Skovly og co. stand, og nierne kunne gå til pausen foran med 2-1.

Anden omgang betød mere boldbesiddelse til Kalundborg, mens værterne lukrerede på hurtige omstillinger. Nicolas Jørgensen kom ind fra bænken, og spillede ganske fremragende. Edo og Burana fortsatte det gode spil, hvilket konstant var farligt foran gæsternes mål.

Bedst som Kalundborg blev mere nærgående, øgede Burana til 3-1 på en velspillet kontra. En helt afgørende scoring, på et vitalt tidspunkt. Og da Edo ti minutter senere scorede til 4-1, via et fantastisk skud fra kanten af feltet, var kampen afgjort. Rød ekstase på lægterne, hvor B1909's oprykningsdrømme lever i bedste velgående!

B1909 - Kalundborg GB                4 - 1     (2 - 1)
Mål:
1-0 Burana Saenkham (8.)
2-0 Edo (10.)
2-1 Oliver Rasmussen (28.)
3-1 Burana Saenkham (73.)
4-1 Edo (82.)
Tilskuere: 423 på Gillested Park

Gule kort:
Jafar Alyaseri, Kalundborg (70.)
Kristoffer Thrane, Kalundborg (75.)

Startopstilling:
Målmand: Steffen Skovly.
Forsvar: Junior Gensø, Jonas Kaibinger, Rasmus Mariager, Kasper Baden.
Midtbane: Jacob Rasmussen, Morten Dyg, Jacob Mouritsen, Jesper Luth, Burana Saenkham.
Angreb: Edo.

Indskiftninger:
Jonas Kaibinger ud, Nicolas Jørgensen ind (45.)
Jacob Rasmussen ud, René Sehested ind (50.)
Jesper Luth ud, Nicolaj Just ind (84.)
 
Arkivfoto: Kurt Bebe
 

Kategori: Nyheder

Kommentarer

    1 

    Skriv en kommentar

     
    B.1909 SUPPORT Postadresse: Gillestedvej 12, DK-5240 Odense NØ