Nye indlæg

 

Supportere knoklede for fællesskabet på Tinderbox

Skrevet af HBR
28-06-2015 17:20
B.1909 SUPPORT var stærkt repræsenteret på weekendens Tinderbox, hvor fanklubben bidrog med frivilligt arbejde.
 
20 friske supportere mødte lørdag til en 16-timers vagt, fra kl. 11.00 til 03.00. Opgaven lød på opsyn med port og hegn omkring pladsen, både ved scener, VIP- og presseloge og ved de mange nødudgange. Sammen med flere tusinde andre frivillige, løste fanklubben opgaverne på fornemste vis.
 
B.1909 SUPPORT har gennem flere måneder arbejdet med koordineringen, og vi modtog fortjente roser undervejs. Vi var blandt de første til at indgå samarbejdsaftale med festivalen, og de aktive supportere var hurtige til at lade sig registrere. Desuden fik holdet ros lørdag ved kick off, da vi som den første forening var fuldtallige allerede fra start.
Det har været kendetegnende for arbejdet med Tinderbox, at vi har ønsket at fremstå som en seriøs og professionel partner. Og da alle 20 udførte det frivillige arbejde til nærmest perfektion, på trods af trætte ben og regn, så må plusserne vælte ned over vores dybt engagerede frivillige!
 
De 20 supportere har tilsammen indtjent knap kr. 10.000,- til B.1909 SUPPORT, via indsatsen lørdag. Penge som skal bruges til, at understøtte fanklubbens mange aktiviteter.
Samtidig er hver enkelt blevet belønnet med et festival-armbånd, som giver gratis adgang til Tinderbox alle tre dage - og desuden adgang til det særlige frivilligområde, som er en slags VIP-loge for hjælpere.
 
B.1909 SUPPORT vil gerne takke alle 20 supportere, for en fantastisk indsats og holdånd, som har tjent klubben ære på mange fronter. Tak for jeres tid, positive tilgang, fleksibilitet og gode humør. I ønskes alle en rigtig god sommer!
 
B.1909 SUPPORT's frivillige foreviget kort før kick off lørdag. På trods af ansigtsudtrykkene på billedet, var humøret helt i top :-)
Foto: Henning Rasmussen
 

Kategori: Arrangementer

Kommentarer

  • #1
  • Conny Pedersen
    28-06-2015 21:10
    Vi var jo alle meget koncentrerede, og spændte på dagen opgaver, derfor de alvorlige miner 😉😉😃😃


1 

Skriv en kommentar

 
B.1909 SUPPORT Postadresse: Gillestedvej 12, DK-5240 Odense NØ