Nye indlæg

 

Generalforsamling 2014

08-03-2014 20:55
Tirsdagens ordinære generalforsamling i B.1909 SUPPORT, forløb ganske roligt, uden de store udsving undervejs.
 
 
Der var genvalg over hele linien, hvilket betyder, at:
• Henning Brandt Rasmussen fortsætter som præsident (2 år)
• Kenneth Kongensgaard fortsætter som præsidiemedlem (2 år)
• Johnny Svane og Brian 'Slagter' fortsætter som præsidiesuppleanter (1 år)
• Svend-Erik Skov Jensen og Finn Ravn fortsætter som revisorer (1 år)
• Og Flemming Støvring Klit fortsætter som revisorsuppleant (1 år).
 
Præsidiet består dermed af:
Henning Brandt Rasmussen (præsident)
Kenneth Kongensgaard
John Lars Andersen
Søren Juel Jensen
Henrik Brandt Rasmussen
 
Præsidiet konstituerer sig på førstkommende præsidiemøde, som er planlagt til onsdag den 2. april 2014, kl. 17.30. Indtil da varetages de nuværende funktioner, hvilket vil sige, at John Andersen er kasserer, Kenneth Kongensgaard er vicepræsident, Henrik Brandt Rasmussen er sekretær og Søren Juel Jensen er menigt præsidiemedlem.
 
Årets Supporter 2013 blev Flemming Støvring Klit, for hans aktive deltagelse i fanklubbens arrangementer, store hjælpsomhed omkring vores medlemsblad, samt opbakningen til førsteholdets kampe.
 
Årets Supporter 2013: Flemming Støvring Klit
 
B.1909 SUPPORT kårede samtidig Årets Profil på klubbens førstehold, og hæderen tilfaldt i 2013, Jacob Mouritsen. Jacob kåres på baggrund af sin vitale betydning for vores unge mandskab, hvor han fra starten har taget et stort ansvar. Samtidig er Jacob en kæmpe profil på banen, samt en meget vellidt person i klubben, hvor han ligeledes har hjulpet til i ungdomsafdelingen.
 
Årets Profil 2013: Jacob Mouritsen
 
Hele præsidiets beretning kan læses via dette link.
 
Tak for deltagelsen til de mange fremmødte, som var med til at skabe en positiv og konstruktiv ramme om vores generalforsamling.
 
/HBR 06.03.2014

Kategori: Nyheder

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
B.1909 SUPPORT Postadresse: Gillestedvej 12, DK-5240 Odense NØ