Nye indlæg

 

B1909 tabte test mod Krarup/Espe

Skrevet af HBR
11-03-2014 20:31
B1909's Albaniseriemandskab tabte tirsdagens træningskamp mod Krarup/Espe, da midtfynboerne sejrede med 2-1 på Gillestedvej.
 
Hjemmeholdet var bedst før pausen, hvor de røde tilspillede sig et par fine tilbud. Et af disse udnyttede Edo, da han fra venstre side af straffesparksfeltet nettede til 1-0, kort før halvleg.
 
Efter pausen tog værterne sig en lille blunder på godt et kvarter, hvilket Krarup/Espe udnyttede til at score to gange. Herefter overtog nierne igen téten, og pressede på resten af kampen. Desværre kunne holdet ikke bryde gæsternes solide defensiv, og derfor endte kampen med 2-1 til holdet fra Danmarkserien.
 
B1909 var uden de skadede; Andreas Bebe (skulder), Siamak Sohrabi (ankel), Christian Schønberg (ankel), Mathias Wiingaard (lysken) og Khaled Miari (ankel). Desuden manglede både Nicolas Jørgensen og Amil Elezovic på grund af sygdom.
 
B1909 - Krarup/Espe (DS) 1 - 2 (1 - 0)
Mål:
1-0 Edo (43.)
1-1 Tobias Hedemann (56.)
1-2 Mads Andersen (65.)
 
B1909's startopstilling (3-4-3):
Målmand: Christian Gjørtsvang
Forsvar: Ronnie Jensen, Nicolaj Just, Ismail Aslam
Midtbane: Martin Skovly, Jacob Mouritsen, Morten Dyg, Mathias Just
Angreb: Sebastian Jensen, Edo, Abdoh
 
Bænken: Simon Laursen, Nermin Fejzic.
 
 

Kategori: Nyheder

Kommentarer

  • #1
  • Finn Ravn
    11-03-2014 21:21
    håber at Morten fik prøvet det af han havde ide om at prøve - klart når 2 topscorer ikke er blandt os længere kan det blive svært


1 

Skriv en kommentar

 
B.1909 SUPPORT Postadresse: Gillestedvej 12, DK-5240 Odense NØ