B1909 vandt lørdagens hjemmekamp mod Oure med 2-0, efter en kamp på det jævne, og hvor begge mål faldt før pausen.
Gæsterne lagde bedst ud og havde bolden mest, men alligevel var det de røde der kom foran, da Edo efter en flot dribletur, bragte nierne på sejrskurs efter 17 minutters spil.
Målet til 2-0 faldt efter en lille halv time, hvor genkomne Mathias Munk afsluttede et fremragende angreb, da han satte indersiden på et indlæg fra Nicolas Jørgensen, og tæt under mål reelt afgjorde kampen.
Anden halvleg blev lidt af en ørkenvandring, hvor kun en svag dommerpræstation kunne bringe lidt liv på lægterne. Således fik B1909 hele tre gule kort - hvilket er lig med 30 minutter i undertal - i en kamp, som på intet tidspunkt udviklede sig voldsomt.
Med sejren holder B1909 fast i rækkens førsteplads, og samtidig i en helt unik hjemmebanestatistik. Chancen for oprykning vil bestemt stige, såfremt den i sidste ende kan afgøres hjemme i den røde hule!
B1909 - Oure 2-0 (2-0)
Mål:
1-0 Edo (17.)
2-0 Mathias Munk (29.)
Gule kort:
Morten Dyg, B1909 (40.)
Jacob Mouritsen (68.)
Nicolas Jørgensen (85.)
Startopstilling:
Målmand: Christian Gjørtsvang.
Forsvar: Mathias Just, Nicolaj Just, Ismail Aslam.
Midtbane: Ronnie Jensen, Morten Dyg, Jacob Mouritsen, Ahmad Abdoh.
Angreb: Mathias Munk, Edo, Nicolas Jørgensen.
Bænken:
Simon Laursen, Martin Skovly, Sebastian Jensen.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg