B1909's midtbanestrateg, Jacob Mouritsen, er blevet kåret til Årets Profil 2013 af B.1909 SUPPORT.
Jacob Mouritsen har fra første dag i klubben vist sig som en afgørende spiller, der med sin fine teknik, store overblik og enorme engagement, hurtigt er blevet en stor profil - ikke blot for B1909, men bestemt også i Albaniserien. Desuden er Jacob en yderst sympatisk person, som med sit altid imødekommende sind, bidrager til en positiv og samskabende stemning i klubben.
Mouritsen fik overrakt sølvstøvlen fra B.1909 SUPPORT, som det synlige bevis på hæderen, i forbindelse med lørdagens førkampsarrangement i fanklubben. Med hæderen fulgte også et gavekort til Jysk, sponsoreret af Eovendo.
Årets Profil 2013, Jacob Mouritsen, sammen med præsident Henning Rasmussen
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg