Superligaprofilen, Jacob Schoop, som tidligere har spillet for B1909, og nu optræder for en anden klub her på Fyn, overværede kampen mod Tommerup i fredags. Her kommer han med sin vurdering af såvel kampen, som af klubbens perspektiver for fremtiden.
-'Jeg synes det var en kamp, som 9'erne kontrollerede fra start slut. Første halvleg blev brugt til at køre modstanderen møre, og så blev der åbnet op i anden halvleg. En typisk top mod bund kamp, hvor bundholdet står langt tilbage, og overlader al boldbesiddelse til topholdet. Det havde tommerup egentlig fint succes med i første halvleg, hvor 9'erne ikke får spillet sig frem til det helt store. Men så når 9'erne får scoret det første mål, og i takt med at Tommerups kræfter løber op, producerede 9'erne chancer efter behag', udtaler Schoop.
Jacob ser fine muligheder for sin gamle klub i fremtiden, og glæder sig samtidig over sammenholdet i den svære tid efter FCFYN:
-'Jeg synes at perspektiverne og fundamentet i klubben er rigtig fint! Og efter min mening er B1909 den klub, der er kommet bedst ud af FC Fyn konkursen. Jeg synes at det er meget imponerende, at man efter sidste års skuffelse, over ikke at få lov til at rykke op, bare er blevet endnu bedre og rykket tættere sammen om det fælles mål. På sigt tror og håber jeg på at holdet kan bide sig fast i divisionerne, hvor en traditionsklub som B1909 hører hjemme. De har fantastiske faciliteter og loyale fans, som støtter dem på fornemmeste vis weekend efter weekend', slutter den sympatiske midtbaneprofil.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg