Nye indlæg

 

Abdoh: -'Jeg er dybt skuffet'

Skrevet af HBR
03-05-2014 21:47
Det røde energibundt, den altid hårdtarbejdende Ahmad Abdoh, ser tilbage på 1-1 kampen i Morud, og sætter samtidig nogle ord på spændingen i toppen af Albaniserien.

-'Jeg synes at vi starter rigtig skidt ud. Vi formår ikke at holde fast i bolden, vi laver mange tekniske fejl, og det gør at vi ikke kommer rigtigt i gang. Vi scorer heller ikke på vores chancer, og det gør det ikke bedre', mener Abdoh - og fortsætter:

-'Vi starter langt bedre ud i 2. halvleg, hvor jeg synes, at både Mathias Munk og Ronnie Jensen kommer ind med en masse god energi. Og Munk kommer hurtigt på tavlen endnu en gang. Når det er sagt, så synes jeg det er pinligt, at vi formår at lukke et mål ind. Det burde ikke ske, da det er det eneste de kommer frem til. Vi bygger spillet langsomt op og producerer en del chancer, men desværre er vi ikke kyniske nok', konstaterer niernes utrættelige profil.

-'Jeg må ærligt indrømme, at jeg er dybt skuffet over, at vi ikke formår at hive sejren med hjem. Og jeg føler klart at vi taber 2 point til et mandskab, som vi burde kunne slå. Jeg er dog sikker på, at vi nok skal bibeholde førstepladsen. Men det kræver at vi yder 110 % i hver kamp', lyder Abdohs vurdering.

-'Udover en skuffende præstation i Morud, så vil jeg endnu en gang takke B.1909 SUPPORT for opbakningen. Vi skuffede i dag, men jeg lover at vi gør det godt igen på tirsdag mod Middelfart', slutter den sympatiske spiller.
 
Arkivfoto: Kurt Bebe
 

Kategori: Nyheder

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
B.1909 SUPPORT Postadresse: Gillestedvej 12, DK-5240 Odense NØ