Nye indlæg

 

Schønberg: -'Positivt at være en del af B.1909 SUPPORT'

Skrevet af HBR
08-05-2014 20:26
Forsvarsspilleren Christian Schønberg, som har været ude med endnu en skade i flere måneder, ser frem mod lørdagens Albaniseriekamp på Nordfyn, hvor KRFK venter. Samtidig giver han en status på sin egen situation.

-'Der venter helt sikkert en svær kamp forude. Vi står overfor et hold, som har haft svingende resultater her i foråret. Men jeg bider dog mærke i deres to sejre mod Morud og Marienlyst. En kamp vi derfor ikke må tage for let på', udtaler Schønberg - og fortsætter:

-'Mine forventninger er at KRFK kommer til at stå dybt og kompakt, og spiller meget afventende. Vi skal derfor have gang i vores hurtige kombinationsspil, og være kyniske foran kassen. Jeg har dog stor tiltro til drengene, og efter kampen mod Middelfart, er jeg sikker på at vi fortsætter hvor vi slap. Det er en kamp, som skal give 3 point, så vi forsat holder de to forfølgere bag os', mener de rødes skadesplagede forsvarsspiller.

-'I forhold til min egen situation, så er det nu 1,5 uge siden jeg blev opereret i anklen. Det går stille fremad, men de næste 3 måneder skal jeg holde mig i ro. Forhåbenligt hjælper denne operation, så jeg efter 5 år kan komme ordenligt igang igen. Håber på at kunne starte op efter sommerferien, på lige fod med alle andre', siger Christian.

-'Det eneste positive ved min situation lige nu er, at jeg kan stå på sidelinjen og være en del af den fanatiske opbakning, som B.1909 SUPPORT leverer gang på gang! Kom så 9'erne', slutter den røde klubmand.
 
 

Kategori: Nyheder

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
B.1909 SUPPORT Postadresse: Gillestedvej 12, DK-5240 Odense NØ