Nye indlæg

 

Har vi råd til at spille i Kochsgade?!

Skrevet af HBR
20-05-2014 22:01
Med tirsdagens nederlag på OKSon Park, er drømmene om direkte oprykning til Danmarkserien pludselig ude af vores hænder. Dalum kan nemlig sikre sig førstepladsen i Albaniserien, ved at vinde deres sidste fire kampe.
 
B1909 har kun tre kampe tilbage, hvoraf de to var programsat til afvikling på hjemmebane. Det drejer sig om de to sidste, mod henholdsvis Svendborg og formstærke B1913. Inden da skal holdet en tur til Fjordager. Men i stedet for at slutte med to hjemmekampe, har bestyrelsen som bekendt valgt, at Svendborg-kampen skal spilles på neutral bane i Kochsgade, som led i et nostalgishow. Denne beslutning har B.1909 SUPPORT forlængst kritiseret og forsøgt ændret, men bestyrelsen har ikke været til at rokke.
 
Spørgsmålet er bare, om vi med den nuværende kritiske situation in mente, har sportsligt råd til, at klubbens førstehold skal deltage som underholdning i et show. Vi håber fortsat på, at bestyrelsen vil komme til fornuft, og prioritere de sportslige hensyn over deres event.
 
Dalum har som nævnt en kamp i hånden i weekenden, hvor de møder Marienlyst hjemme. Herefter venter Morud og Middelfart hjemme, inden de slutter ude mod KRFK. Et slutprogram som virker overskueligt for Dalum, selvom Morud forhåbentlig kan drille dem lidt. Omvendt vil en Morud-sejr i Dalum, og yderligere pointtab til B1909, åbne for et potentielt skrækscenarie, hvor B1909 kan komme til at skulle kæmpe om bare at blive nummer to!
 
Med andre ord er der nu lagt op til en hæsblæsende finale, hvor alle detaljer er afgørende for udfaldet. Med lutter forårssejre på Gillested Park, sammenholdt med tre sejre, én uafgjort og to nederlag ude, burde det være en selvfølge, at Svendborg-kampen rykkes retur til B1909!
 
 



Kategori: Nyheder

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
B.1909 SUPPORT Postadresse: Gillestedvej 12, DK-5240 Odense NØ