B1909's anfører, Andreas Bebe, sætter nogle ord på tirsdagens fiasko hos OKS, og fortæller om perspektiverne for resten af sæsonen.
-'Det blev en kamp, hvor vi ikke formåede at få åbnet OKS' defensiv op, selvom vi havde bolden i 85% procent af tiden. Vi vidste godt, at de ville stå dybt på banen og derfor skulle vi være meget tålmodige i vores spil, og lade dem løbe en masse defensive meter. Det lykkedes kun i få dele af kampen', indleder den røde kaptajn.
-'Samtidig får OKS en drømmestart ved at komme foran efter et hjørnespark, hvilket giver dem masser af energi og tro på tingene. Sammenholdt med vores manglende formåen til at lirke forsvaret op, blev det afgørende for kampen', mener Bebe.
-'Nederlaget betyder, at vi får en lidt længere sæson end, hvad vi havde håbet på, da jeg ikke tror at Dalum smider nogle point. Vi er heldigvis stadigvæk i den situation, at vi selv kan afgøre, om det skal hedde DS eller Albaniserien næste år. Kravet er enkelt - vi skal vinde resten', slutter Bebe kontant.
Kurt Bebe har taget en del fotos fra kampen, som kan ses
her.
Arkivfoto: Kurt Bebe
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg