B1909 hentede en flot skalp i tirsdagens testkamp, da de røde på hjemmebane besejrede 2. divisionsholdet fra FC Svendborg med 1-0.
Ahmad Abdoh blev matchvinder for værterne, da han efter en times spil afsluttede et fint angreb, og med indersiden lagde bolden ned ved den fjerneste stolpe, via sit skud fra kanten af feltet.
Kampen var generelt meget lige, mellem to hold som stod godt til hinanden. Før pausen var det småt med chancer, og selvom tendensen fortsatte efter sidebyttet, så blev det alligevel til enkelte store tilbud. Foruden Abdohs sejrsmål, så havde blandt andet Martin Skovly en kæmpe mulighed, men alene med målmanden svigtede skarpheden. Omvendt havde gæsterne også et par store chancer, hvoraf eks-nieren Bakary Bojang havde den største, men hans afslutning tæt under mål tog ydersiden af stolpen.
I slutfasen pressede Sydfynboerne på, uden dog for alvor at true Gjørtsvang i det røde mål. Dermed blev slutfacit 1-0, efter en absolut godkendt indsats fra Morten Rasmussens udvalgte.
Se Kurt Bebes billeder fra kampen
her.
Næste testkamp spilles allerede lørdag, den 2. august 2014, hvor nedrykkerne fra DS, Krarup/Espe, gæster Gillestedvej. Den kamp fløjtes op kl. 13.00.
B1909 - FC Svendborg 1 - 0 (0 - 0)Mål:
1-0 Ahmad Abdoh (60.)
Rødt kort: Kenneth Andersen, FC Svendborg (86.)
Tilskuere: Ca. 130 på Gillested Park
Opstilling i 1. halvleg:Målmand: Christian Gjørtsvang.
Forsvar: Junior Gensø, Rasmus Mariager, Nicolaj Just, Kasper Baden.
Midtbane: Søren Lærche, Morten Dyg, Emil Thomsen, Jacob Mouritsen, Ahmad Abdoh.
Angreb: Edo.
Opstilling i 2. halvleg:Målmand: Christian Gjørtsvang.
Forsvar: Ronnie Jensen, Rasmus Mariager, Nicolaj Just, Kasper Baden.
Midtbane: Burana Saenhkam, Morten Dyg, Jacob Mouritsen, Søren Lærche, Ahmad Abdoh.
Angreb: Edo.
Indskiftninger:Junior Gensø ud, Martin Skovly ind (30.)
Martin Skovly og Emil Thomsen ud, Burana Saenhkam og Ronnie Jensen ind (45.)
Kasper Baden ud, Martin Skovly ind (65.)
Jacob Mouritsen ud, Mathias Just ind (73.)
Søren Lærche ud, Sebastian Jensen ind (78.)
Ahmad Abdoh (th.) blev matchvinder med målet til 1-0 efter en times spil.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg