Når B.1909 SUPPORT på lørdag afholder førkampsarrangement i klubhuset, forud for forårspremieren mod ærøske Marstal/Rise, bliver det for fulde huse. Hele 90 deltagere har meldt deres ankomst!
Omkring 40 røde supportere har tilmeldt sig det spændende arrangement, som byder på fælles hygge, oplæg ved sportschef Erling Thomsen, kåring af Årets Profil i 2014, og frokostbord fra Restaurant B1909. Fanklubben har desuden inviteret gæsternes fans til at deltage, hvilket hele 50 Marstal/Rise-supportere har taget imod.
Dermed er der lagt op til en spændende og hyggelig kulisse til førkampsarrangementet, inden duellen mellem B1909 og Marstal/Rise skal udkæmpes på Gillested Parks græstæppe.
Førkampsarrangementet starter kl. 13.00, og kører frem til kick off kl. 15.00. Der er lukket for yderligere tilmelding.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg