Nye indlæg

 

DBU: Marstal-kamp skal spilles om!

Skrevet af HBR
01-04-2015 02:53
APRILSNAR!! :-)
 
Lørdagens kamp i Danmarksserien mellem B1909 og Marstal/Rise, skal spilles om. Det meddelte DBU sent tirsdag aften.

Meddelelsen kommer på baggrund af en protest fra gæsterne fra Ærø, som har klaget til unionen over baneforholdene på B1909's opvisningsbane, Gillested Park. En protest som DBU altså har valgt at godkende, hvilket betyder, at de to hold nu skal mødes på ny. Resultatet fra lørdagens kamp, som sluttede 1-1, bliver herefter annuleret.

I protesten fra ærøboerne fremgår det, at klagen går på banens beskaffenhed, samt det faktum, at kampen blev spillet inden 1. april. Beskaffenheden var ifølge Marstal/Rise den direkte årsag til, at deres stærkt spillende målmand, Peter Sylvestersen, kort før tid var impliceret i Edo's udlignende mål. Sylvestersen tabte bolden ind under sine ben og over målstregen, hvilket øboerne tilskriver banens tilstand.

DBU henviser i sin afgørelse til, at unionen normalt ikke griber ind over for banernes tilstand, da disse typisk følger årstiderne. Når Marstal så alligevel har fået medhold i denne sag, så skyldes det, at kampen blev spillet på græs inden den 1. april, som traditionelt er skæringsdatoen for brug af græsbaner. Unionen skriver i sin begrundelse, at brug af græsbaner inden den 1. april sker på arrangørklubbens eget ansvar, hvilket også fremgår af turneringsreglementet.

Til sammenligning spillede de andre fynske divisions- og DS-klubber i denne weekend på kunstgræs, måske netop for at undgå en lignende sag.

Mere information kan læses på DBU's hjemmeside.
 
 

Kategori: Nyheder

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
B.1909 SUPPORT Postadresse: Gillestedvej 12, DK-5240 Odense NØ