B1909 spillede sig som ventet videre i pokalturneringen, da det røde DS-tophold tirsdag aften gæstede Faldsled/Svanninge, og sejrede med hele 12-0.
Det lokale Serie 3-mandskab ydede en flot præstation, og skal i særdeleshed roses for deres indstilling til spillet. I de første 15-20 minutter var hjemmeholdet således okay med i kampen, og forsøgte sig gerne med mange folk fremme i angrebene. Efterhånden som kræfterne slap op, blev de røde naturligt mere og mere dominerende. Men efter hvad vi har været vidne til i forårets Danmarksserie, så må Faldsled/Svanninge siges at være det mest offensive hold, som vi har mødt indtil videre!
På en aften hvor modstanden trods alt var lettere end vanligt, noterede Edo sig for fire træffere, hvoraf de første tre indgik i et vaskeægte hattrick. Rasmus Andersen og Jacob Mouritsen tegnede sig hver for tre mål, mens U19-spilleren, Berkay Sönmez, og tilgangen, René Sehested, sørgede for de sidste røde scoringer.
Faldsled/Svanninge - B1909 0 - 12 (0 - 5)
Mål:
0-1 Rasmus Andersen (14.)
0-2 Edo (27.)
0-3 Edo (33.)
0-4 Edo (39.)
0-5 Rasmus Andersen (40.)
0-6 Jacob Mouritsen (56.)
0-7 Edo (62.)
0-8 Jacob Mouritsen (72.)
0-9 Jacob Mouritsen (76.)
0-10 Berkay Sönmez (84.)
0-11 René Sehested (86.)
0-12 Rasmus Andersen (90.)
Tilskuere: 82 ved Svanninge Idrætsanlæg
Startopstilling:
Målmand: Steffen Skovly.
Forsvar: Rasmus Schuster, Mikkel Jensen, Kasper Baden, Lasse Plato.
Midtbane: René Sehested, Andreas Bebe, Jacob Mouritsen, Marc Eliasen.
Angreb: Edo, Rasmus Andersen.
Indskiftninger:
Lasse Plato ud, Burana Saenkham ind (45.)
Marc Eliasen ud, Junior Gensø ind (55.)
Edo ud, Berkay Sönmez ind (63.)
Jacob Mouritsen ud, Edo ind (77.)

Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg